Fado i Lissabon

© Jens Cederskjold

Det efterhånden noget slidte vægmaleri på en lille trappeplads i Lissabons bydel Mouraria er en hyldets til fadoen og dens udøvere.

Den sorthårede skønhed med store ørenringe skal forestille Maria Severa, der inden sin død som 26-årig i 1846 havde opnået berømmelse som fadosanger. Hun blev født og levede sit korte liv i Mouraria.

“Fado vadio” kan oversættes til “fri og ubunden fado”.

Fadosangeren akkompagneres typisk af én eller to portugisiske guitarer og én eller to spanske guitarer. Her et instrumentalnummer med denne besætning:

Den ældre herre på portugisisk guitar er Fontes Rocha, der i en årrække akkompagnerede Amália Rodrigues, den største fadista i forrige århundrede.

”Sangstemmen” kan udgøres af et instrument; her er det Rão Kyao, der spiller “Midnatsfado” på sin berømte bambusfløjte:

Optagelsen fra Restaurante A Nini i Lissabon i 2013 giver et indtryk af fadoens folkelige popularitet.

I 2011 gav UNESCO fadoen verdensarvs-status.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.